Gåsejagt i august
Se gåsejagt i august her:
Kom med COHUNTING på den første gåsejagt i 2020:
Gåsejagt på stubmark dækket af halm er en fantastisk jagtform.
Jeg har aldrig haft så stor held med gåsejagten, men var meget tilfreds med dagen med vejret taget i betragtning.
Sprog: Dansk.
Afgrænsning af jagt på grågås og Canadagås i august
Der er indført jagt på grågås og nu også på canadagås i august for at kontrollere bestandene. For grågås er hensigten at bidrage til at reducere skader på afgrøder, mens canadagås er uønsket, da den vurderes at være invasiv.
For at undgå utilsigtet forstyrrelse i vådområder for andre vandfugle er jagttiden begrænset til omdriftsarealer og i en afstand på mere end 300 meter fra vådområder. Dette skal sikre, at den nye jagttid ikke får negative konsekvenser for sent ynglende samt rastende og trækkende vandfugle.
Jagt på grågås og canadagås i august tillades på omdriftsarealer eller i umiddelbar tilknytning hertil. Det vil sige på dyrkningsfladen, samt i læhegn, grøfter o.l. som grænser op til omdriftsarealer. Definitionen af omdriftsarealer følger definitionen i ”Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.” som er affattet således:
”Omdriftsareal: Arealer, defineret som agerjord i artikel 4, stk. 1, litra f, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013, der indgår i omdriften og dyrkes med henblik på produktion af afgrøder, eller arealer, der er til rådighed for produktion af afgrøder, men som ligger brak.”
Som omdriftsareal medregnes ikke permanent græs. Permanent græs er arealer, som har ligget med græs i mere end 5 år i træk. Der gælder undtagelser for femårsreglen for arealer der anmeldes som MFO-brak og for visse arealer med miljøtilsagn. Disse undtagelser fremgår af Landbrugsstyrelsens vejledning om
direkte støtte, som også i denne sammenhæng følges.
Jagt på grågås og canadagås i august er ikke tilladt inden for en afstand af 300 meter fra højeste daglige vandstandslinje for fiskeriterritoriet (hav og fjord), samt inden for en afstand af 300 meter fra søer større end 3 ha (størrelsesgrænsen for søer, der konkret har afkastet søbeskyttelseslinje). Afstanden regnes fra
vandkanten, dvs. der hvor der ved normal vandstand er vand i overfladen, men ikke nødvendigvist åbent vandspejl.