Fuldend jagten – den rigtige vin til vildt

i samarbejde med Winefamly

Når frugterne af en lang dag i naturen skal nydes, så er det passende at sætte en stor prik over i’et og servere den helt rigtige vin til. For der er ikke noget der fuldender et solidt jagtmåltid som vin der gør byttet ære.

Hvad har du med hjem?

Vildt på tallerkenen er stort set to helt vidt forskellige ting: fuglevildt og det mørkere dyrevildt er vidt forskelligt i smagene – og derfor vil valget af de vine, der skal ledsage den dejlige vildtmiddag, være helt afhængig af kødtype – og selvfølgelig  af det tilbehør og den sovs, I vælger til.

Fuglevildt og elegant Bourgogne

Det klassiske match er fasan og Pinot Noir. Den lyse frugt i vinen med hindbær og kirsebær ofte med nogle mørke undertoner af noget chokolade passer godt med en mild fuglevildtsmag – og både due og and passer godt til Pinot Noirs bløde elegante stil. Vinen behøver såmænd ikke at have voldsomt med alder – det vigtigste er, at frugtigheden er vinen står frem i glasset. En Newzelandsk udgave [https://www.winefamly.com/glover-family-wines-mr-glover-pinot-noir-2020] har ofte både kraft og elegance til både and og fasan. Helt oplagt til Thomas Hermans klassiske Fasan i flødesauce. [https://www.winefamly.com/inspiration/fasan-i-floedesovs-paa-klassisk-vis]

Vil du have mere fylde i vinen – hvis du måske hygger med piskefløde – og måske endda blå ost – i sovsen, vælger du en saftig, frugtig og godt struktureret Chateauneuf-du-Pape fra Rhône [https://www.winefamly.com/clos-saint-michel-chateauneuf-du-pape-2018], hvor der er nok power til de lidt kraftigere serveringer med fuglevildt.

Dyrevildt og Nordrhône

Det mørke, sødmefulde dyrekød skal have mod- og medspild af kraftigere vine, som helt klassisk kan være en mørk, frugtig, dyrisk og elegant syrah fra de stejle vinmarker syd for Lyon. Her er de optimale muligheder for at få en aromatisk og meget flot vin, der matcher vildt, hvor smagene med mørke bær og peber i Syrah er perfekte ledsagere.

Prøv f.ex til vildudgaven af forloren hare med masser af bacon. Find opskrift fra Thomas Herman her. [https://www.winefamly.com/inspiration/forlorent-vildt-med-svampe-aebler]

Du kan også vælge en australsk fuldmoden, frugtig og flot afbalanceret australsk Syrah [https://www.winefamly.com/clarendon-hills-piggott-range-syrah-2014 ], hvor den kraftige mørke frugt står flot frem. Det er virkelig to helt forskellige vine – men de vinder begge to førstepladsen, når der er dyrevildt på fadene.

Vil du hellere have en rundere og frugtigere vin, vil en Amarone fra Nordøstitalien [https://www.winefamly.com/serego-alighieri-vaio-armaron-amarone-della-valpolicella-2012] med dens sødmefyldte druer både kunne matche den dybe mørke vildtsmag – og alt det søde tilbehør, du kan finde på at servere til.